Sportskarate.dk sponseres af:

 

 

 

Pigen & Trompeten

 

RESTAURANT DAHL • DAHLs DELI

 

BK Rengøring - Ring 40680670

 

Klinikken - Fysiurgisk Massage ved Jan Mortensen

 

 

Spar Nord



 

 

 

  Print

Jyllandsgade 30 . 9000 Aalborg


Du er her: Forside Nyheder 2006 Komodo Cup Vest

Kodomo Cup Vest

 

Lørdag den 18. november deltog SPORTSKARATE.DK ved børnestævnet Kodomo Cup Vest. Stævnet blev afholdt af Dansk Karate Forbund i Viby hallen ved Århus.

Sportskarate.dk havde tilmeldt 9 børn ved stævnet, som havde deltagelse af børn fra hele Jylland. Desværre blev den yngste klasse for drenge i alderen 10-11 år ikke afholdt, idet der ikke var deltagere nok tilmeldt.

Dette betød at SPORTSKARATE.DK kørte mod syd med 5 deltagere fra klubbens talenthold (Christian, Ronni, Joakim, Simon og Emma).

 

Emma var første kæmper der skulle i action. Hun kæmpede i klassen piger 10-11 år. I første kamp kæmpede Emma imod Gitte Andersen fra Ulfborg karate klub. Emma lavede nogle mislykkede angrebsforsøg som ikke kom tæt nok på modstanderen. Modstanderen svarede tilbage med nogle gode kontra stød og vandt kampen. Kæmperen fra Ulfborg kæmpede sig i finalen, hvilket betød at Emma kom i opsamlingsrunde (brasiliansk cup system). I første opsamlingsrunde mødte Emma Freja Katborg, som hun slog sikkert 5-0. Hermed kvalificerede Emma sig til bronzefinalen. Emma Kæmpede bronzekampen mod Lærke Pilgaard. Emma fulgte flot den planlagte taktik og kom hurtigt foran 1-0. Men i kampens sidste minut pressede Lærke på for en reducering, den kom kort før tid. I de sidste sekunder lykkedes det Lærke yderligere at lave en scoring og vinde kampen. Det var meget flot kæmpet af Emma der var en af de yngste i klassen. Tillykke med 4.pladsen.

 

Efter middagspausen var det blevet drengens tur til at prøve kræfter med kæmperne fra de andre jyske klubber. Christian slog i første kamp en sortbælte fra Nykøbing Falster Dmitro Karauch med 9-6. Christian lavede nogle flotte cirkelspark på kroppen af modstanderen. I anden kamp mødte Christian endnu en sortbælte ved navn Thomas Noringriis. Christian forsøgte sig flere gange med cirkelspark, med modstanderen havde set han an og slog kontra. Christian tabte kampen, men viste rigtig gode takter i klassen +55,- kg. 12-14 år.

 

Joakim kæmpede i første kamp mod Mathias Laustsen. Joakim styrede kampen fra start til slut og havde rigtig mange gode scoringsforsøg. Desværre blev Joakim ramt af et par kontrastød og tabte kampen. Joakim udviste stort mod og en super vilje. Joachim kæmpede i klassen -55 kg. 12-14 år og var den yngste i klassen, så han kommer stærkt tilbage de kommende år.

 

Ronni slog i sin første kamp Emil Jakobsen så sikkert som 5-0 i klassen +55 kg. 12-14 år. I anden kamp tabte Ronni i omkamp til den senere vinder Jens Lausen. Ronni kom i opsamlingsrunde og slog Peter Elmar fra Aalborg karate skole sikkert med 4-1. I tredje opsamlingsrunde som ville give adgang til bronzefinalen skulle Ronni møde kæmperen Thomas Noringriis som slog Christian. Det blev en meget taktisk kamp, som Ronni desværre tabte i omkamp med 1-0.

 

Simon var sidste kæmper i action i klassen +55 kg. 12-14 år Han kæmpede utrolig flot og vandt alle sine kampe på vejen til finalen i overbevisende stil. I finalen skulle Simon møde Jens Lausen fra Ulfborg. Simon kæmpede første halvdel af finalen i flot stil og bragte sig foran med 3-1. Indenfor det sidste minut pressede modstander meget på og Simon mistede overblikket. Kampen endte 3-3 og måtte ud i omkamp. I omkampen lavede Simon et par flotte scoringer, hvor dommeren stoppede kampen, men sidedommerne havde ikke set scoringerne og der blev derfor ikke givet nogen scoring. Jens fik til sidst tilkendt en scoring og løb med sejren.

Tillykke med sølvmedaljen.

 

SPORTSKARATE.DK’s talenthold viste utrolig flotte takter, hvilket lover godt for fremtiden.