
Bohemia Cup 2006
SPORTSKARATE.DK stillede med 5 kæmpere ved det åbne tjekkiske mesterskab Bohemia Cup denne weekend.
Joachim Harris og Frank Aude i vægtklassen under 68. kg.
Hussain Barakat i klassen under 78. kg.
Payam Khatam i klassen +78. kg
Tommy Busk kæmpede hold og var coach
Fredag morgen kl. 8 satte kæmperne sig i toget mod Prag. Ca. kl. 21 ankom kæmperne til hotellet som havde pøl mm… Ahh dejligt at komme af toget og få en dukkert.
Lørdag formiddag klokken 10.00 startede herre holdkamp (5 kæmpere + 2 reserver). På SPORTSKARATE.DK's hold deltog de to landsholdskæmpere Michael Krøll og Oliver Sare fra Solrød karate klub. Kæmperne havde lidt svært ved at finde tempoet, men trods det holdt kæmpernes rutine og overblik holdet inde i turneringen. Efter nogle tætte
indledende runder kvalificerede holdet sig til finalen. Finalen stod imelle m
det tjekkiske landshold og SPORTSKARATE.DK. Det blev en ægte gyser finale, idet kampene kunne falde til begge sider. Efter de 5 kampe havde begge hold vundet 2 kampe hver og havde kæmpet en kamp uafgjort. Dommerbordet gik i gang med at tælle de individuelle kampscores. Tommy som fungerede som fjerde kæmper på holdet og coach havde vejledt holdet særdeles velovervejet, idet han havde udregnet at SPORTSKARATE.DK ville vinde, såfremt at Payam ikke tabte med mere end 2 point i femte og sidste kamp. Payam kæmpede intelligent og holdt modstanderen fra at score de 2 overskydende point og sikrede holdet sejren.
Lørdag eftermiddag blev de individuelle klasser afholdt. Her sikrede Payam og Michael sig den delte tredje plads i den åbne klasse.
SPORTSKARATE.DK's kæmpere blev flere gange bortdømt af de tjekkiske dommere og måtte nøjes med at tage et par bronzemedaljer og international kamperfaring med hjem fra de individuelle klasser.

|