Karate "Mekka" i Aalborg
Fødselsdagen blev fejret sammen med det norske landshold
I weekenden 4-5-6 marts arrangerede SPORTSKARATE.DK en Nordisk træningslejr for 34 nordiske landsholds- / elitekæmpere i karate. Hele det norske og danske landshold var repræsenteret, samt enkelte kæmpere fra Island.
SPORTSKARATE.DK afholdte denne træningslejr i forbindelse med klubbens 1. års fødselsdag (1. marts 2005). Grundet klubbens store sportslige succes, kommer der jævnligt henvendelser fra klubber og landshold, der ønsker at etablere et samarbejde og sende deres bedste kæmpere til klubben for at træne.
Succesen ses ved de seneste års officielle Verdens Mesterskaber i karate, hvor de skandinaviske lande har vundet 2 bronze medaljer, begge medaljer blev hængt om halsen på kæmperne Allan Busk og Thomas Bjuring fra SPORTSKARATE.DK i Aalborg.
Grundet førnævnte resultater har det norske landshold ytret ønske, om at komme til Aalborg og træne karate. Dette ønske blev realiseret denne weekend, hvor klubbens fødselsdag blev fejret med maner!
Allan Busk som er SPORTSKARATE.DK’s ansvarlige elitetræner stod sammen med den norske landsholdstræner Sveinung Byberg fra Stavanger for træningen af kæmperne. Iblandt de mange kæmpere var der flere officielle Europamestre og medaljetagere ved VM, så forventningen til træningslejrens udbytte var store.
Og forventningerne blev opfyldt, udtaler landsholdskæmper Tommy Busk:
Jeg sætter stor pris på klubbens initiativ og dette arrangement, fordi jeg som kæmper har brug for, at træne sammen med andre landsholdskæmpere i min vægtklasse for forsat at udvikle mig. De norske landsholdskæmpere i vægtklassen under 65 kg. som jeg kæmper i ved EM og VM er nogle seje gutter, jeg får meget ud af at træne sammen med.
Træningslejren indeholdt 5 træningsmoduler for de 34 kæmpere. Karatekæmperne var inddelt i to niveauer:
- Junior (u. 21) og piger
- Senior
Træningslejren var startskuddet på sæsonen 2005, idet mange af træningslejrens deltagere næste weekend skal deltage i Golden Leauge stævnet Holland Open i Rotterdam. Desuden kommer hele den danske karateelite den 19. marts til Aalborg, hvor der afholdes Åbne Jyske Mesterskaber i KFUM hallen.
Skrevet af:
Allan Busk
|